Syrah/Shiraz

Navnet Syrah har en ukendt oprindelse. Nogen mener, at den er opkaldt efter den Sicilianske by Syrakus, mens andre mener at navnet stammer fra den Iranske by Shiraz. Ingen af de to steder er kendt for nævneværdig vin på druen, så druens moderne oprindelse tilskrives altid det Nordlige Rhône. Området kølighed, giver Syrah vinene et helt særligt udtryk. Druen dyrkes også længere mod syd i Frankrig, her er stilen mørkere og kraftigere.

Da Europæerne drog mod Australien, havde de også Syrah med i bagagen. Druen viste sig at stortrives i de varme områder af Sydøst Australien, her kan bl.a. det verdenskendte Barossa Valley og McLaren Vale skrives på listen. I USA, Spanien og Argentina laver de også kraftige udgaver af vinen. Denne type for Syrah, som er noget af verdens mørkeste og rigeste vin, hedder ofte Shiraz på etiketten. Hvorimod den lysere stil, kaldes Syrah på etiketten. Det er en god tommelfingerregel, når man handler vin.

Syrah blandes ofte med andre druesorter, når der laves vin. I Frankrig, kan dette være Grenache eller Mourvédre, I USA og Sydamerika, vil det ofte være Cabernet Sauvignon.

Det skal du smage efter
Syrah har én helt særlig aroma, som de fleste kan smage og dufte. Friskkværnet sort peber, kan ofte duftes i begge stilarter. Syrah har som hovedregel også altid en smag af enten syrlige eller modne mørke bær, alt efter stilarten. Andre smagsnoter der kan dukke op, er animalske dufte af spegepølser, baconfedt og generelt kød.

Syrah har ofte høj syre, og kan lave vine med meget høj alkohol. Det er ofte vine der gerne vil op af glasset, med masser af aromatik og ligefremhed. Smagene kan variere fra de helt mørke smage, til lette og grønne urtesmage. Syrah har også en god evne til at udtrykke sit terroir, og derfor kan der også være udpræget mineralitet i de bedste vine.

Det skal du spise til
Til koldklima Syrah, er den klassiske madparring lam med masser af urter. Fedmen i lammet, spiller perfekt sammen med den knivskarpe syre og høje tannin i Syrah-vinen. Du kan lave en klassisk lammekølle, men prøv en krydret græsk lammegyros med hjemmelavet fladbrød, hvis du føler dig eventyrlysten.

Den rige tekstur og de søde tanniner i Shiraz fra de varme klimaer, gør den ideel til en god omgang grillmad. Australierne elsker af drikke Shiraz til deres BBQ. Vinen kan sagtens klare krydret kød, prøv med masser af sort peber og spidskommen. Hvis det ikke lige er grillvejr, så vil kraftige kødretter og simreretter også være perfekt.

 

Se vores udvalg af den populære Syrah/Shiraz her, eller lad dig inspirere af vorse store udvalg af rødvin her og rosévin her.

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen