Sangiovese

Sangiovese er en drue, der næsten udelukkende laves vin af i Italien. Nærmere bestem i Toscana. Sangiovese laver utrolig tørre vine, som er specielt velegnet til mad fra det Toscanske landkøkken, den passer dog også glimrende til det danske køkken. De to store navne der skal nævnes, når vi snakker om Sangiovese er Brunello og Chianti.

Chianti er kendt i Danmark for sine bastflasker, med generisk Sangiovese vin i. I dag er kvaliteten af Chianti højere end nogensinde, og især i Chianti Classico finder du virkelig høj kvalitet. Chianti Classico Gran Selezione er den højeste status en Chianti vin kan have. Derunder findes Classico Riserva og derefter Classico. Kommer du længere ned i fødekæden har vinen ofte kun ligget på egetræ i 6 måneder, hvilket gør at den kan virke meget rustik.

I Toscana finder du også Brunello di Montalcino. Denne vintype skal laves på 100% Sangiovese, som i området kaldes Brunello, og kommer fra de bedste marker. Der er yderligere krav til hvor længe vinen skal modne på store egetræsfade og i flasken inden frigivelse. Brunello kan være dyrt. Derfor findes der også en vin der hedder Rosso di Montalcino, hvilket også er lavet på Sangiovese. Her er dog ikke stillet ligeså store kvalitetskrav, og vinene lagres ofte i min. 1 år inden frigivelse.

Sangiovesedruen minder på mange måder om dens landsfælde fra nord, Nebbiolo. Sangiovese har ligeledes høj tannin, syre og er meget lys i farven. Faktisk oxiderer vinen hurtigt, og vil vise tydelige aldringstegn i form af et orange skær.

Det skal du smage efter
Sangiovese er en vin der, grundet sine mange tanniner og høje syre, er meget velegnet til flaskelagring. Så smid de gode eksemplarer i kælderen i minimum 7 år og helt op 20 år. En ung Sangiovese vil ofte smage frisk, og fuld af tranebær-, kirsebær-, ristede tomat- samt rustikke kaffe- og grønne urtearomaer. Når man vænner sig til syren og tanninen, kan det hurtigt gå hen og blive en favorit, især til mad. De flaskelagrede Sangiovesevine vil efter nogle år, udvikle noter af ferske svampe, skovbund og læder.

Det skal du spise til
Grundet den høje syre og tannin, er vinen også rigtig god til mad. Især protein og fedtholdige retter. I Firenze området, vil den klassiske kombination være en Bistecca Florentina. Som er en T-bone steak, der er grillet over kul. Så hvis du skal grille bøffer eller andet kød, så åben en god Brunello eller Chianti. Proteinet i kødet, vil gå ind og blødgøre vinens tanniner. Vinen vil derfor synes mere frugtig, og de to parter spiller hinanden gode.

Du finder et stort udvalg af Sangiovese vine i vores store udvalg af rødvine her

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen