Tempranillo

Tempranillo hører hjemme på den Iberiske halvø, nærmere bestem er druen kendt fra de to områder: Rioja og Ribera del Duero. De to områder laver vin i verdensklasse, hvor bl.a. danske Peter Sisseck laver fremragende vine på Tempranillo i Ribera del Duero området. Tempranillo trives i de områder hvor der er varmt om dagen, og køligt om natten.

Tempranillo har nemlig et tykt drueskind, som kræver sollys for at druen modner. Når der laves vin på druen, vil den ofte smag af en blanding af røde og mørke frugter, jord- og krydrede noter. Syren er mellemhøj og tanninerne kan være enten mellem eller høje, alt efter hvor lang tid vinen ligger på fad.

I Rioja, er Tempranillo næsten altid fadlagret. Den gamle stil, er at modne vinen i lang tid på Amerikansk eg, hvor den moderne stil gerne bruger en blanding af Fransk og Amerikansk eg. I Ribera del Duero bruges der oftest Fransk eg, her må man også bruge internationale druesorter såsom Cabernet Sauvignon og Merlot i vinen.

I Spanien bruges et klassifikationssystem, der giver vinen et navn baseret på længden af fadlagringen. Det strækker sig fra Vin Joven (ung vin) til Gran Reserva, der ligger på egetræ i op til 30, samt en flaskelagring der bringer den samlede lagringstid op på 5 år.

Tempranillo laver også fantastisk, frugtig og krydret Rosévin. Det er ofte vine, der giver dig høj kvalitet for små penge.

Tempranillo kaldes et væld af forskellige navne, og kan hedde mange forskellige ting i Spanien og Portugal. Den kan gå under navnene: Tinto del Toro, Tinto del Pais, Tinta Fina, Tinta Roriz og Aragonez.  

Din vinhandler synes, at Tempranillo kan give rigtig store vinoplevelser til relativt små penge. Især Rioja, der ellers er et klassisk vinområde i verden, laver vine af høj kvalitet og med stor lagringsværdighed til priser der er til at kommer i nærheden af. Prøv fx at find en producent du kan lide, og smag alle hans vine hele vejen op. Derved kan du finde ud af hvor dine præferencer i fadlagring ligger.

Det skal du smage efter
Rioja producerer ofte lysere vine, med masser af fadindflydelse. Frugten bevares dog flot, og i baggrunden findes der ofte komplekse noter af skovbund. Vinene har en fin syre, og mellemhøje tanniner. Jo længere tid vinen ligger på Amerikanske fade, jo mere dufter den af Rioja. Duften kan karakteriseres som kokos, dildskærme, vanilje og cigarkasse. Vinene kan også have en intens krydret duft, som kan karakteriseres som grillede grøntsager. Vinene fra Rioja er notoriske for at kunne ligge i kælderen i flere årtier. Den lange fadlagring på de store vine, gør dette muligt. Smagen vil udvikle sig væk fra den friske frugt, og mere over i Krydrede cigarkasse- og jordnoter.

I Ribera Del Duero, er solen generelt en smule mere kraftig. Her bruges også primært Franske fade. Vinene har ofte en moden og ekspressiv frugtsmag, som mange elsker. Smagen rundes af med bløde tanniner og vanilje-, kakao- og kaffenoter. Ribera er en vin til dem, der elsker kraftige vine med masser af smag. Ligesom Rioja, egner de store Ribera-vine sig også glimrende til fadlagring. Ribera er også et område, hvor du kan finde stor kvalitet til prisen.

Det skal du spise til
Retter med en tomatbaseret sovs, vil altid passe rigtig godt sammen med Tempranillo. Så find bare lasagnefadet frem, hvis du har knappet et Tempranillo op. Mexicansk mad er også en god partner til Tempranillo vin. Prøv den til alt fra nachos til burritos. Hvis du går med kød, så vælg det lidt lysere kød. Lam passer helt eminent til druen, men prøv også grisekød og kylling. Kødet må gerne grilles, hvis altså du har en fadlagret Tempranillo.

 

Se vores udvalg af den populære Tempranillo her, eller lad dig inspirere af vorse store udvalg af rødvin her og rosévin her.

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen