Viognier

Viognier er en atypisk hvid drue. Den er semi-aromatisk og mineralsk, men i forhold til mange andre hvide druer, så har den lav syre. Dette giver nogle unikke vine, som kan dele vandende. I Nord-Rhone er Viognier en af de få tilladte hvide druer. Her laves dyr og kompleks vin, der har lav syre, olieret mundfølelse og høj lagringsværdighed.

Disse vine har dog et bid, som bedst kan beskrives som en slags bitterhed. Viognier bruges, meget atypisk, også i de røde Nord-Rhone vine. Her blandes meget lidt, 1-5%, Viognier i Syrah blandingen. Dette giver den stringente Syrah, lidt rundhed, frugt og blomster. Denne metode ses også anvendt udenfor Rhone, fx i Australien.

Hvis Viognier plukkes i rette tid, og ikke står for varmt, så kan den lave flotte og velsmagende hvidvine. De kan minde meget om fadlagret Chardonnay, blot med mindre syre og mere frugtighed. Viognier dyrkes i mange områder i verden, men Rhone, Australien, Sydafrika og USA er de mest populære.

Det skal du smage efter
Viognier kan have restsukker, men er oftest lavet som en tør vin. Alkoholen er typisk fra 13-15% og syren er lavere end i de fleste hvidvine. Smagen kan man dog ikke komme udenom. Viognier er, i de billigere udgaver, meget letdrikkelige og smagfulde. Det gør den til en populær terrasse- eller hverdagshvidvin. Vinen vil ofte have en lækker smag af moden fersken, appelsin, hvide blomster, honning eller tropiske frugter som mango. Viognier, vil alt efter stil, ofte have en cremet tekstur. En vin til alle elskerne af fed og cremet Chardonnay.

Det skal du spise til
Smagfulde fiske- eller kødretter uden for meget syre, er helt perfekte til Viognier. Prøv til Paella eller en Nordafrikansk tagine med masser af tørret frugt og nødder. Med det sagt, vil den helt simple Viognier være helt ideel som luksus-terrassevin.

 

Se vores udvalg af Viognier hvidvine her eller se alle vores andre hvidvine her.

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen