Vinhandlerens guide: Valpolicella og Amarone

Hvorfor vi elsker Valpolicella
Hos Dinvinhandel.dk har vi i mange år leveret dine favoritter fra Valpolicella, til din lokale vinhandler eller special forretning. Nu leverer vi Valpolicella direkte til dig, eller til afhentning hos din lokale og uafhængige vinhandler.

Vi har en forkærlighed for området i Veneto. Derfor importerer vi de bedste Amarone, Ripasso og Recioto fra hele 3 producenter. Sartori, Bertani og Santa Sofia er de huse vi stolt repræsenterer herhjemme.

Hvad er Valpolicella?
Valpolicella er et vinområde der ligger i Veneto-regionen, i det nordøstlige Italien. Veneto er en vinregion med ekstremt meget historie, og med produktion af kendte vintyper. Her finder du bl.a. Amarone, Prosecco og Soave. Valpolicella er et flot område med rullende grønne bakker.

I 1968 blev Valpolicella anderkendt som en DOC, hvilket sikrer forbrugeren at vinen kommer fra og produceres i området. Grænserne i området blev samtidigt udvidet, hvor den originale del af området blev kendt som Valpolicella Classico. Det store generiske område hedder blot Valpolicella, og så er der Valpantena subzonen. Valpantena ligger ikke i Classicoområdet, og kvaliteten er for høj til blot at kalde det Valpolicella. Også Est, som blot betyder øst, er en betegnelse for hvor henne i Valpolicella din vin er fra.

I 2009 blev Amarone og Recioto tildelt DOCG status, hvilket er den højeste kvalitetsstatus i Italien. Alle vine er her analyseret af repræsentanter af det Italienske Landbrugsministerie.

Ripasso: Mini Amarone eller helt sin egen?
I Valpolicella er den laveste klassifikation blot ”Valpolicella”. Disse vine er frugtige, syrerige og simple, de bruges som hverdagsvin i området. En Valpolicella Ripasso er derimod skridtet op ad kvalitetsstigen.

Denne vintype skabes ved at blande overskydende kvas fra Amaroneproduktionen med den rene Valpolicella vin. Herefter skabes en ekstra gæring, der giver mere smag, alkohol og fylde til vinen. Ripasso betyder genpasseret, hvilket blot hentyder til at vinen blandes med Amaronekvas. Kvas er de drueskalsrester der er tilbage efter Amaronevine har gæret.

Ripasso er den fremstillingsmetode der bruges til at lave vinen, og navnet er derfor ikke beskyttet. Du kan derfor opleve Ripasso-navnet blive brugt på vine fra andre områder i Italien. Men husk, en ægte Ripasso er fra Valpolicella og er ikke overdrevet sødmefuld. Der vil altid være en smule restsukker og rosin-agtig smag fra Amaronedruerne.

Ripasso smager virkelig godt, og det har mange danskere fået øjnene op for. Du kan endda få dem til meget billigere priser end Amarone. Du får lidt af den gode smag fra Amarone, uden den høje pris. Men husk på, at hvis vinen er for billig, så kan du risikere en endimensionel vin der ikke er lavet med nogen form for kvalitetstjek.

Ripasso Della Valpolicella byder på flotte aromaer af varme krydderier, mørke kirsebær, vanilje og en let bitterhed. Finder du en Ripasso med Superiore skrevet på etiketten, kan du forvente en endnu kraftigere vin. Hvor druerne kan være delvist tørrede, Apassimento, og vinen fadlagret i en længere periode.

Amarone: Kongen af koncentration
Amarone Della Valpolicella er en DOCG-klassificeret vintype, der er et unikum i vinens verden. Fremstillingsmetoden er unik, tålmodigheden i top og slutproduktet i lagringsværdig topklasse. Det er en utrolig langvarig og arbejdstung proces at lave Amarone. Da den skal opfylde en masse krav til druerne, området samt fremstillingsmetodikken.  

For at man må kalde vinen Amarone skal den opfylde følgende krav:

  • Druerne skal komme fra Valpolicella området
  • Vinen skal hedde Amarone Della Valpolicella, og fx ”Classico”, ”Valpantena” eller ”Riserva” kan føjes
  • Vinen skal indeholde mellem 45-95% Corvina Veronese og Corvinone (der må ikke være mest af sidstnævnte)
  • Vinen skal indeholde mellem 5-45% Rondinella
  • Vinen må indeholde op til 10-25% andre druersorter alt efter oprindelse
  • Vinen skal lagres i min. 2 år, og Riserva i min. 4 år.
  • Nu hvor vi har fået kravene til lagring og druemateriale på plads, kan vi tage fat i fremstillingsprocessen. Fremstillingsprocessen skal metodisk set også følge reglerne, men variationer i teknik kan variere.

Man snakke ofte om den traditionelle og den moderne måde at lave Amarone på. Fælles for begge er at Appassimento-metoden benyttes altid til produktion af Amarone.

Appasimento-metoden
Trin 1: Pluk druer der potentielt kan gære op til 11% alkohol
Trin 2: Tør druerne indtil der er 40% mindre væske tilbage
Trin 3: Langsom presning af de tørrede druer
Trin 4: Langsom gæring af druematerialet
Trin 5: Minimum 2 års lagring på træfade


Den traditionelle
Den traditionelle metode har været brugt siden ca. 1936, og nok også tidligere. Den første kommercielt producerede Amarone kom på markedet i 1953. Vores hus, Bertani, kom på markedet med deres første officielle Amarone i 1959. Bertani er et godt eksempel på en producent, der går op i de traditionelle dyder.

Generelt er den traditionelle metode en meget arbejdstung proces. Druerne tørres manuelt i trækasser. Under tørringen skal temperatur og luftgennemstrømning hele tiden styres, og det er manuelt. Vinduer skal åbnes og lukkes konstant. Denne proces er langsom, og den længere tørring giver anderledes smagsnoter end i den moderne metode.

Det er de traditionelle druer der bruges i vinen, som lagres på store neutrale ege- eller kastanjetræsfade. Vine lavet på den traditionelle stil er ofte mindre tilgængelige som unge, og kræver nogle gange op til 20 år før den er drikkeklar. De kan også holde sig i en del længere tid.  

Den Moderne
I det moderne samfund skal tingene gå lidt hurtigere. Forbrugerne vil have mere drikkeklar vin og de vil have den hurtigere. Druematerialet er ofte lidt mere eksperimenterende, men holder sig stadig inden for de lovlige grænser.

Druerne tørres i temperaturregulerede rum, hvor tørringstiden er meget hurtigere end ved den traditionelle metode. Vinen lagres ofte på nye egetræsfade, som giver en helt anden smag. Ikke en dårlig smag, bare en del anderledes en i den traditionelle Amarone.

Om du foretrækker den ene eller anden stil, er egentlig lige meget. Begge vine er gode, så smag dig frem til din favorit.

Gode tips til den bedste Amarone-oplevelse
Læg vinen i kælderen og glem den i ca. 15 år
Dekantér vinen hvis du drikker den ungt
Drik den i store glas
Køb ikke for billig Amarone, så hellere en god Ripasso


Hvad skal jeg spise til Amarone?
Amarone er blevet beskrevet som en knytnæve af stål, men med en velourhandske på. De fleste Amaronevine har høj alkohol, høj tannin og syre. Dertil kommer den runde blødhed og sødme fra de tørrede druer. Netop det, gør Amarone unik. Den kan nemlig gå til forholdsvis lette kødretter. Men de fleste typer er bedst til gryderetter, vildt, rødt kød og gerne med en kraftig sauce. Hvis du vil have ost til, skal du vælge en moden og kraftig type.

Forslag til retter der kan gå til Amarone Della Valpolicella:

  • Osso Buco med Amarone Risotto
  • Stegt lever med bløde løg
  • Foie Gras med frugtkompot
  • Blåskimmelost
  • Chili con carne med mørk chokolade (ikke for meget chili)
  • Hjemmelavet Ragu

Recioto: Den originale Amarone
Amarone har for længst overhalet Recioto Della Valpolicella i popularitet. Recioto er den gamle vin i Valpolicella-området, og kan betegnes som Amaronens far. For i bund og grund, er det samme vin. Recioto er også DOCG-certificeret, ligesom Amarone er det. Amarone blev opdaget ved at en vinbonde, ved en fejl, glemte at stoppe gæringen i Recioto-vinen. I dag stoppes gæringen enten ved at filtrere gærresterne ud af vinen, eller at sænke temperaturen så gærcellerne dør.

Det er bevist, at siden der siden det Romerske styre er blevet lavet sød vin på tørrede druer i Valpolicella. I dag er Recioto Della Valpolicella en sød og rød dessertvin, der ikke er tilsat druesprit. Faktisk laves der også hvid Recioto på Garganega-druen i Soave.

Det er svært at lave god Recioto, og efterspørgslen er ikke særligt stor. Derfor produceres der mere og mere Amarone og Ripasso, og mindre Recioto. Hvis du elsker portvin, så skal du prøve Recioto. Det er en lækker vin, med massere af rosinnoter, frugt og god balance.

Hvad skal jeg spise til Recioto?
Chokoladedesserter, frugtkager eller mandelsmåkager er alle gode retter til et glas Recioto. Den er også, ligesom Amarone, en fremragende meditationsvin. En vin der bare smager virkelig godt for sig selv.

Den hvide ”Amarone”: Den originale
Amarone er rødt, punktum. Men er det nu også det? Flere steder hører man om Den hvide ”Amarone”, men hvad er det? Er det rigtig Amarone?

For at give et kort svar, så er det ikke rigtig Amarone. Amarone er rødt, som vi skrev længere oppe. Den eneste lighed mellem de typer vintyper er, at begge vine laves på tørrede druer. Druen i den hvide udgave er Garganega, druen der også bruges i de kendte vine fra Soave.

Sartori Marani er hvad man kalder den originale ”hvide Amarone”. Dens karakteristiske orange etiket, sødmefulde smag og fyldige struktur har charmeret utrolig mange vinelskere i Danmark.Den er gået hen og blevet en personlig favorit hos mange, og det skyldes også den meget rimelige pris.

Vinen er perfekt til hverdagsmad såsom pasta, pizza og lyse kødretter.

 

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen