Valpolicella- og Amaronedruer

Valpolicella- og Amaronedruer

Valpolicella- og Amaronedruer
Vinområdet Valpolicella ligger i Veneto-regionen, i det nordøstlige Italien. Området ligger forholdsvis tæt på Gardasøen mod vest, og Adriaterhavet mod øst. Mod nord, finder man bjerge og bakker. Klimaet i området giver en stabil temperatur, uden det helt store udsving. Området er DOC certificeret, hvilket betyder en garanteret oprindelse af vinene.

Valpolicella er kendt for sin produktion af populære vintyper som Amarone, Ripasso og Valpolicella Superiore. Områdets vine er som minimum DOC, men nogle er også DOCG. Dette betyder, at både vinens kvalitet og smag er garanteret. Både Valpolicella Classico, Valpolicella Ripasso og Valpolicella Classico Superiore er DOC-mærket. Recioto Della Valpolicella og Amarone Della Valpolicella er DOCG-mærket, dette skete i 2009. Fælles for alle vinene, på tværs af DOC og DOCG, er at de ofte laves på samme druer.

De fire mest kendte druer der produceres vin på i området er:

  • Corvina
  • Corvinone
  • Rondinella
  • Molinara

Hvordan smager druerne?
Corvina Veronese er hoveddruen i Valpolicella, hvor den ofte indgår i blends med de 3 andre. Corvina giver en vin der smager af syrlige kirsebær, røde bær, urter og bittermandel. Den høje syre i druen giver lette og friske vine i de billige Valpolicella vine. Denne vin bliver brugt som hverdagsvin i Veneto-regionen.

Corvinone troede mange var den samme drue som Corvina. Det var først sent, at man via DNA prøver fandt ud af, at druen var sin helt egen. Smagen er lidt friskere end Corvina, og byder på en karakteristisk krydret blødhed.

Rondinella er næsten altid til stede i vinene fra Valpolicella. Druen er ideel til tørring, og den giver altid et flot udbytte. Smagen er relativt neutral.

Molinara er en der bruges i små mængder i Valpolicella vinene. Druen bidrager med syrlighed til blendet. Druen bliver mindre og mindre populær, og der dyrkes Corvinone og Rondinella i stedet for.

Se vores udvalg af Valpolicella vin her eller tjek vores store udvalg af rødvin.

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen