Udødelig dessertvin fra Madeira
Madeira er en undervurderet vintype. I dag nok mest kendt fra Anthon Bergs chokoladespecialitet, som er fyld med marzipan, og blommer i Madeira.
Madeira er meget mere end, en ingrediens til at koge sammen med frugt. Det er historisk vin, og en helt unik vintype. Som har mange ligheder med portvin, men stammer fra øen langt ude i Atlanterhavet.
Vinen som blev lavet her i gamle dage, kunne ikke transporteres. Derfor tilsatte man, ligesom med portvin, en lille del druespiritus til vinen. Dette konserverede vinen. De længerevarende høje temperaturer, der ofte var under dækket på skibene, hjalp yderligere med konserveringen af vinen.
I dag efterlignes fragten af vinene i kældrene. Her lagres vinene i opvarmede ståltanke i ca. 3 måneder. Ståltankene bliver ca. 45 grader. Metoden kaldes Estufagem.
Den anden metode man støder på, hvis man prøver sig frem med Madeira vin, er Colheita metoden. Her lagres vinene i en længere årrække på træfade. Dette hjælper også med konservering.
De to metoder, samt sødme og syrlighedsbalancen, bidrager til en vin der kan holde sig i ufatteligt mange år. Nogle eksperter kalder Madeira for udødelig vin.