Den amerikanske drøm(mevin)

Californiske Kendall-Jackson har altid været familieejet, lige siden 1974. Jess Jackson købte her 80 hektar frugtplantage lige nord for Napa Valley, som han omlagde til vinmarker plantet med Chardonnay. Vinhuset Kendall-Jackson blev officielt et navn i vinverdenen i 1982.

Året efter blev den første kasse Vintners Reserve Chardonnay solgt i New York, og vandt derudover også en Platin pris for amerikansk Chardonnay. Dette gav startskuddet til Kendall-Jackson som brand.

I 1983 blev vinen tilmed omtalt som ”Nancy’s wine” i en stor avis. Den omtalte Nancy, var selvfølgelig den daværende præsident Ronald Reagans kone. Vintners Reserve var eftersigende hendes favorit.

Jess Jackson var en pioner i den californiske vinbranche, og lægger ikke skjul på Kendall-Jacksons glimrende forretningsøje som, den dag i dag, stadig er en stor del af virksomheden. Jess købte i 1991 sit eget bødkerværksted i Frankrig, for at sikre kvaliteten af de franske fade i vinfremstillingen. I dag er det også stadig filosofien at opkøbe land og vinmarker. I dag opkøbes vinhuse rundt om i verden.

Siden 1992 har Vintners Reserve Chardonnay været den mest solgte Chardonnay i USA. Kendall-Jackson har hele tiden markedet i tankerne når der laves vin. Der udvikles løbende nye vine og eksisterende vine videreudvikles.

I Kendall-Jackons sortiment finder du alt fra enkeltmarks nørdevin til prisvenlige kvalitetsvine.

I nyere tid er Kendall-Jackson gået all-in på bæredygtighed. De elsker den land de ejer, og derfor skal den behandles godt. De går meget op i at spare på vand, solenergi, genanvendelighed, naturbevaring og sågar også at sætte en ære i at behandle sine medarbejdere ordentligt. Sikke pænt af dem!

I dag er Jess Jacksons børn og børnebørn, der sætter retningen for det legendariske vinhus.

 

Se alle produkter fra Kendall-Jackson

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen