Slubrende saftighed eller oxideret kult-vin?

Michel Tissot & Fils, er et traditionsrigt Jura-hus. Tissot-familien er legendarisk i Jura, og har med tiden spredt sig i området. Derfor findes der mange forskellige Tissot'er i området mellem Bourgogne og Schweiz. 

Michel Tissot & Fils er beliggende ved foden af Château Chalon bjerget, som også giver navn til de oxiderede vine fra området. Familien har ejet vinhuset i 11 generationer, hvilket i sig selv er imponerende. 

Hvad der ellers imponerede os, da vi tog vinene til Danmark var den tårnhøje kvalitet. En kvalitet, hvor der ikke følger dogmer som snobberi eller høje priser med. Kun velsmag, tilgængelighed og kvalitet er tilbage. 

Michel Tissot & Fils producerer en række vine, på de infødte røde druer fra Jura. Heriblandt tæller Pinot Noir, men også de mere ukendte Trousseau og Poulsard.

De hvide druer der laves vin på, er Chardonnay og Savagnin. Nej, ikke Sauvignon. Savagnin dyrkes næsten kun i Jura, og kan minde en smule som Chardonnay. Druen menes at stamme fra Traminer-familien, inden for druer. 

Jura er særligt kendt for deres unikke Vin Jaune, gule vine, og deres Macvin.

Vin Jaune: Den gule vin, som ikke er ulig fino sherry. Lagret under flor på træfade. Dette skaber en oxideret og flor-influeret smag. Modsat sherry, benyttes solera-metoden ikke i lagringen. Smagen af Vin Jaune kan vække begejstring hos mange, men vi lægger ikke skjul på at vinen ikke er for alle.  

Macvin: En forstærket dessertvin, hvor sød vin forstærkes med druesprit fra Jura. Et glimrende alternativ til Sauternes.  

 

 

Se alle produkter fra Michel Tissot

Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen