
Tawny portvin
Prisinterval
0,00 DKK - 0,00 DKK
Producenter
Ingen produkter fundet.
En god Tawny Port kan virkelig være en stor oplevelse. Men mindre kan også gøre det. Derfor har vi på Dinvinhandel.dk et bredt udvalg af forskellige typer tawny portvin i mange prisklasser.
Tawny kategorien er kendt for de store og smagsrige 10 og 20 års tawny. Men der findes også den undervurderede Colheita, som er en årgangs Tawny. Men vil du virkelig kredse om dine smagsløg, så skal du smage 30, 40, 50 eller måske en 80 års tawny.
Tawny portvin kendetegnes primært ud fra fremstillingsmetoden, og er navngivet efter vinens farve. Tawny er engelsk, og henviser til vinens rødbrune farve. En farve som stammer fra en oxidering under fremstilling af vinen.
Tawny port starter ud som alle andre portvine. Druerne, som er de samme til Ruby Port, plukkes i midten af september og vinificeres. Inden mosten er færdiggæret tilsættes en drue brandy på ca. 70% alkohol.
Druespritten dræber alle gærceller. Basisvinen har nu masser af tannin, syre, en alkohol på ca. 20% og så er den sødmefuld. Denne vin lagres i minimum 7 år på små egetræsfade, så vinen har størst mulig kontakt med træet. Det betyder at vinen udsættes for ilt udefra, og derved oxiderer.
Langsom oxidation gør at vinen tilegner sig sin rødbrune farve og smag af kaffe, karamel, nødder og tørrede frugter. Generelt siger man, at jo længere vinen ligger, desto mere kompleks og blød bliver den.
Tawny portvin kan som hovedregel åbnes og nydes over de næste 1-2 måneder, såfremt den opbevares på køl. Den lange oxidation under fremstillingen gør, at den langsomt mister friskhed og smag efter åbning.
Portvin er i modsætning til almindelig bordvin, en forstærket vintype. Nærmere bestemt skal portvin komme fra Portugal. Igen, endnu nærmere bestemt regionen Douro, som er inddelt i tre underområder; Cima Corgo, Baixo Corgo og Douro Superior.
Se hele vores udvalg af vin her.
Forskellen på de to typer handler om hvordan de behandles i kælderen. Som tommelfingerregel kan man sige at Vintage Port er lagret kort tid på meget store fade, og Tawny er lagret i lang tid på små fade.
En anden forskel er selvfølgelig, at Vintage Port vil udvikle sig positivt efter vinen er flasket. Tawny Port er allerede lagret, og bliver derfor hverken bedre eller dårligere af at stå i kælderen.
Se hele vores udvalg af Vintage Portvin her.
Overordnet kan man inddele tawny portvin i to kategorier.
Alle tawny er som sådan lagret i minimum 7 år. Ved Colheita må winemakeren selv bestemme hvornår den tappes. Der vil derfor ofte fremgå en dato for flaskning på sådanne vine.
Lagrede tawny vine falder ofte ind i faste kategorier. Det kan fx være 10 eller 20 års tawny. Her blendes lagrede tawny vine til at smage som en tawny med fx 10 år på bagen, denne vin skal indsendes til Portvinsinstituttet, som så skal vurdere om den smager som den skal.
Colheita tawny er udelukkende lavet på druer fra et specifikt år. Det vil sige at dette er tawnyens svar på en Vintage Port.
Tawny portvin bør serveres let afkølet ved 14-16 grader. Vinens høje alkoholprocent vil stikke ud hvis vinen serveres for varmt. Derudover bør man servere vinen i et hvidvinsglas, og ikke et traditionelt portvinsglas. Da disse små glas ikke tillader dig at smage og lugte til vinen optimalt.
Tawny portvin bør drikkes til desserter med nødder, frugter eller karamel. Det kan eksempelvis være en frugttærte med æble. Som alt portvin, er tawny også god til ost. Især de hårdere oste med en nøddeagtig karakter passer helt perfekt til smagsprofilen.
Køb portvin hos dinvinhandel.dk hvis du gerne vil være garanteret den ypperste smagsoplevelse. Vi forhandler Taylor’s portvin, som regnes for et af de absolut bedste huse.
Er du blevet inspireret til at drikke portvin til andre lejligheder end juleaften, så kig på vores hylder og find den flaske der passer dig bedst. Hvis du er i tvivl om hvilken portvin du skal vælge, så skriv til os. Vi har altid vinuddannet personale klar til at svare på dine spørgsmål.
Manger du en god rødvin eller en anden god dessertvin har vi selvfølgelig også det.
Tawny portvin har en karakteristisk smag af nødder, karamel, tørret frugt, kaffe og lette krydderier. Jo ældre vinen er, desto mere kompleks, blød og nuanceret bliver smagsprofilen.
Disse betegnelser angiver gennemsnitsalderen på de vine, der indgår i blandingen. En 20 års Tawny er fx et blend af vine, som tilsammen smager som en vin med cirka 20 års lagring. Jo højere tal, desto mere kompleks og oxideret smag.
Colheita er en årgangs-Tawny lavet udelukkende på druer fra ét høstår og tappet efter lang fadlagring. Lagret Tawny er derimod et blend af flere årgange og tappes for at matche en bestemt smagsprofil – fx 10 eller 20 års Tawny.
En flaske Tawny portvin kan typisk holde sig 3–6 uger efter åbning, hvis den opbevares køligt og med lukket prop. Smagen vil gradvist blive mindre frisk, men ikke nødvendigvis dårlig.
Efter åbning bør flasken opbevares oprejst i køleskab med tætsluttende prop. Undgå varme og lys, da det fremskynder vinens aldring og reducerer aromaerne hurtigere.
Tawny portvin passer perfekt til desserter med nødder, karamel og tørret frugt – som fx æbletærte, nøddetærte eller risalamande med kirsebærsauce. Den går også rigtig godt til faste, nøddeagtige oste som Comté og lagret Vesterhavsost.
Det afhænger af smag og budget. 10 års Tawny er friskere og frugtigere, mens 20 og 30 års Tawny er mere komplekse og elegante. Colheita giver årgangspræcision og dybde. Til nybegyndere anbefales en god 10 eller 20 års.
Prisen afhænger af alder og producent. En god 10 års Tawny koster typisk 150–250 kr., mens en 30–40 års vin eller Colheita fra et topår nemt kan koste 500–1000+ kr. Med alderen følger større kompleksitet og finesse.