
Portvin
Prisinterval
0,00 DKK - 0,00 DKK
Producenter
Ingen produkter fundet.
Portvin er en magisk drik fra Portugal, som navnet antyder. Portvin er en lagret og forstærket rødvin, hvidvin eller rosévin. Roséportvinen, som laves ved en kort lagring af rosévin og derefter en tilførsel af ren spiritus. Sådan laves også ruby-stilen, som vi kommer ind på længere nede.
Tawny-metoden bruges både til produktion af rød og hvid portvin. Efter basisvinen er forstærket op til ca. 20% alkohol, lagres vinen i en given årrække i små egetræsfade. Derved oxiderer vinen hurtigere, og op opnår den karakteristiske rødbrune farve.
Årgangsudgaverne af Tawny Port kaldes ofte for Colheita. Vores portvinshus, Taylor’s, kalder deres årgangstawny for Single Harvest.
Portvin er en historisk vintype fra Portugal, nærmere bestemt dyrkes druerne i den indre Dourodal på skråningerne ned til Dourofloden. Grundet er varme og tørre klima, var det svært at lagre vinen ved flodens vinhuse. Derfor blev vinen fragtet ned af floden til Vila Nova de Gaia, i byen Porto. Her blev den lagret i det køligere og fugtige klima nær Atlanterhavet.
I dag kan man stadig se de mange portvinshuses lagringsfaciliteter i byen, og de fleste af dem kan man få rundvisninger hos. Byen ligger, som skrevet, ud til havet, og var derfor en vigtig handelsby. Englænderne tog hurtigt portvinen til sig, som blev fragtet fra Portugal til England i vintønderne. Her blev den tappet af datidens vinkypere. Den høje alkohol og sukker gjorde vinen velegnet til lange ture til søs.
Til fremstilling af portvin bruges der mange forskellige lokale røde portvinsdruer.
Portvin blev populært grundet dens sødme, som placerer den i dessertvinskategorien. Men Portvin er meget mere. Ung vintage og LBV kan sagtens drikkes til kraftige kødretter, mens alle portvine er gode til ost. Det søde vin og den salte ost er en perfekt kombination.
Vinens sødme opnås ved at forstærke vinen, inden den er gæret helt tør. Det vil sige, at gærcellerne ikke har spist alt sukkeret, en proces der danner alkohol. Derfor er basisvinen til portvin meget lavalkoholisk, rå og sødmefuld. Med tilføjelse af en såkaldt aguardente, en hvid og smagløs brandy, stopper man gæringen og øger alkoholen. Man har nu portvin. Derefter skal den lagres, så den enten bliver til Ruby eller Tawny.
Det meste portvin er rødt, men det gør den ikke til en rødvin. Omvendt er rødvin heller ikke portvin. Portvin er en hedvinstype, som kun kommer fra Portugal. Hedvin er en vintype, hvor der tilsættes alkohol. Disse vine er ofte søde.
Rødvin er en vin lavet på røde druer, som er gæret helt eller delvis tør. Alkoholen ligger typisk mellem 13 og 15%. Portvin har oftest en alkoholprocent på 20%.
Ruby portvin, er portvin der er lagret på store egetræsfade. De store fade sikrer, at vinen oxiderer langsommere, da en mindre andel af vinen har kontakt til træet, og dermed med ilt. En typisk Ruby portvin er rubinrød i farven som ung, og har en frugtig smag med mange tanniner og mellemhøj syre. Vinen lagres mellem 2-5 år.
Ruby vintyper: Almindelig Ruby (kaldes ofte reserve), Late Bottled Vintage, Vintage Port
Tawny Portvin er en rødbrun portvin, der lagres fra ca. 3 år og op til 80 år. Jo længere lagring, jo mere koncentreret og brunlig bliver portvinen. Det gør den, da den tillades at oxidere, i de små fade som bruges til lagring.
Tawny vintyper: Almindelig Tawny (ofte kaldet reserve eller fine tawny), Colheita, 10 års, 20 års, 30 års, 40 års og 50 års. Single Vintage
Madeira portvin er en unik type portvin, der kommer fra Madeira-øen i det nordlige Atlanterhav. Denne særlige portvin er kendt for sin holdbarhed og modstandsdygtighed over for varme, hvilket gør den til en favorit blandt vinelskere over hele verden.
Denne type portvin gennemgår en speciel lagringsproces, hvor vinen lagres i varme og luftige forhold, hvilket giver den dens karakteristiske smag og aromaer.
Madeira vintyper: Sercial, Verdelho Bual (eller Boal) og Malmsey (eller Malvasia)
Ligesom med alt andet vin, bliver portvin bedre af at blive serveret ved den korrekte temperatur. Som tommelfingerregel anbefaler vi altid, at du serverer portvin let afkølet. Hvis portvin serveres for varmt, vil den høje alkoholprocent fornemmes brændende i munden.
Anbefalede serveringstemperaturer for Portvin:
Rosé Portvin: 6°C
Hvid Portvin: 10°-12°C
Tawny Portvin: 14°-16°C
Ruby Portvin: 16°-18°C.
Som officiel importør af Taylor’s Portvin i Danmark, har vi mulighed for at køre meget skarpe tilbudspriser på de sjældne portvine. Vores sortiment er også bredere end nogen andre steder. Er du interesseret i investering i portvin som samlerobjekter, så kontakt os for unikke tilbud.
Vi holder ofte udsalg på vores portvine, og kan tilbyde verdensklasse portvin til spotpriser på bl.a. Black Friday og op til julen. Hvis du bor tæt på en af vores lokale vinhandlere, vil der løbende blive afholdt portvinssmagninger, både eksklusive smagninger og smagninger for begyndere.
Hos dinvinhandel.dk får du altid:
Rosé portvin serveres ved ca. 6°C, hvid portvin ved 10–12°C, tawny ved 14–16°C og ruby portvin ved 16–18°C. Let afkøling fremhæver smag og dæmper alkoholen.
Portvin bør opbevares liggende i et mørkt, køligt rum uden store temperatursvingninger. Åbnede flasker bør stå op og opbevares tæt lukket, helst i køleskab.
Ruby og tawny portvin kan holde sig 2–4 uger efter åbning, hvis de opbevares køligt. Vintage portvin bør drikkes inden for få dage.
Tawny portvin passer fremragende til faste oste og blåskimmel, mens ruby og vintage portvin fungerer godt til stærkere, cremede oste.
Late Bottled Vintage (LBV) portvin giver ofte stor smag og kvalitet til en fornuftig pris. Almindelige tawny og ruby med aldersangivelse er også gode køb.
Ruby portvin er frugtig og lagret kort, mens tawny er mere nøddeagtig og oxidativ med længere fadlagring. Vintage og LBV er årgangsvine, og hvid/rosé port laves med lysere druer.
Ja, især ruby og tawny portvin kan bruges i saucer, marinader og desserter. Den søde og koncentrerede smag giver dybde og kompleksitet til retter.
Vintage og ældre portvine bør dekanteres for at fjerne bundfald og åbne aromaerne. Tawny og almindelig ruby kræver normalt ikke dekantering.