Dessertvine

Hvad er dessertvin?

Dessertvin er vin der har en højere mængde sukker, end normal bordvin. Sukker der kan komme fra naturlige kilder eller være tilsat til vinen.

En god dessertvin bør som udgangspunkt være sødere end desserten den drikkes til, hvorfor vinene kan svinge meget i sødmegrad. Alle regler har dog undtagelser, og dessertvine kan faktisk være rigtig gode sammen med salte retter.

Når man tænker dessertvin, kan man ikke undgå at tænke Sauternes, Portvin og Riesling med restsødme. Dog findes der rigtig mange gode alternativer til de kendte dessertvine. Prøv eksempelvis Madeira, Brachetto (gerne Banfis Rosa Regale), Moscato, Pineau de Charentes eller en Eiswein.

Det skal du nyde sammen med dessertvin

Dessertvin er en vintype, hvis navn er lidt misvisende. Jeg vil hellere kalde det for søde vine. For det er nemlig ikke kun dessert du kan drikke dem til. Både portvin og andre søde vine går nemlig rigtig godt til det salte køkken. Eksempelvis er Vintage Port og skimmelosten Stilton en god kombination. Modsætningerne med salt og sødt, går nemlig godt sammen. Tænk på saltkaramel.

Dessertvine kan være både Mousserende, røde, hvide, rosé, forstærkede, tilsat sukker, naturligt søde, aromatiske og fadlagrede. Det er en meget alsidig kategori, som passer til alle typer af dessert.

Her får du 5 klassiske dessertvins parringer:

• Ruby Port og chokolade
• Tawny Port og nøddedesserter
• Brachetto og chokolademousse
• Sauternes og créme brulée
• Sød Riesling og frugttærter

Nogle mousserende vine, kan bruges til desserter. Selvom de kun er meget lidt sødmefulde. Prøv fx Rosé Champagne eller Prosecco til bærdesserter.

Hvordan produceres dessertvin?

Dessertvin kan produceres på utallige måder. Vi går herunder de mest gængse produktionsmetoder igennem.

Forstærkning
En forstærket vin, er en vintype hvor der er tilsat alkohol. De mest kendte er Portvin, Madeira og Sherry. Her gæres vindruerne til en lav alkoholprocent, det vil sige med masser af restsukker tilbage, hvorefter der tilsættes alkohol. Dette stopper gæringen, og bevarer en høj restsødme.

Forstærkning er én måde at stoppe gæringen på. Men man bruger også andre måder. Eksempelvis i produktionen af italienske mousserende vine, hvor man filtrerer gærresterne fra.

Sent høstede druer
Nogle winemakers lader deres druer hænge på stokkene i flere måneder efter de normalt ville høste. Herved afgiver druerne fugt, som koncentrerer frugtsukkeret i druen. Dette giver en drue fuld af sukker, som gør vinen naturligt sød.

En metode som minder lidt om er Passito-metoden kendt fra Amarone og Recioto produktionen. Her tørres druerne på stråbakker, så sukker og smag koncentreres.

Ædelråd
Det lyder måske som en helbredsmæssig uforsvarlig måde at lave vin på. Men metoden er brugt i mange hundrede år. Druerne bliver siddende på stokkene, indtil de begynder at rådne. Og hvis forholdene er helt rigtige, angribes druerne af svampen Botrytis Cinerea. Denne svamp dræner druen for væske og gør at sukkerkoncentrationen eksploderer.

Vinene med ædelråd smager helt fantastisk, og kan ofte være ret dyre. Eksempler på disse vine er Beerenauslese, Sauternes og Tokaj.

Ice Wine
En vintype der er meget sjælden, da den kræver de helt rette forhold. Selve idéen er den samme som ved sen høst og ædelråd. Nemlig at koncenterer sukker og trække væske ud af druen. Her lader man druerne hænge indtil eksempelvis Januar, hvor de indtørrede druer bliver omkapslet af et lag is. Dette giver en ufattelig sød vintype, som man helt sikkert skal prøve at smage!

Køb lækre dessertvine til de bedste priser lige her på siden

Dessertvinsjunglen kan være uoverskuelig. Så vi anbefaler, at du skriver til os hvis du har spørgsmål. Så vil vores uddannede personale rådgive dig til det perfekte dessertvins valg. Du kan sågar sende hele din menu til os, med dit budget. Så foreslår vi en komplet vinmenu.

Vi anbefaler altid at nyde dessertvin af de helt rigtige dessertvinsglas. Dette kan variere meget afhængigt af vintypen. Vi anbefaler for eksempel ikke, at drikke Portvin af de klassiske små portvinsglas. Portvin kan være en vintype der har brug for ilt, og kan derfor med fordel serveres i store glas.

Dinvinhandel.dk har et kæmpestort og bredt udvalg af gode dessertvine til ethvert budget. Vi står også klar til at rådgive dig, hvis du får brug for det. Hos os kan du altid forvente en ærlig og inspirerende service. 

FAQ om Dessertvin

1. Hvordan serveres dessertvin?

Dessertvin bør serveres let afkølet – typisk mellem 6 og 12 grader afhængigt af typen. Brug små tulipanformede glas, som samler duften og fremhæver sødmen, frem for traditionelle små portvinsglas.

2. Hvilken dessertvin passer til risalamande?

Til risalamande passer en sød hvid dessertvin med friskhed – fx en Sauternes, sød Riesling eller Moscato. Det høje sukkerindhold og syre balancerer den fede og søde dessert.

3. Hvilken dessertvin passer til chokolade?

Til mørk chokolade er Ruby Port, Brachetto eller en sød rødvin som Recioto ideelle valg. Til lysere chokoladedesserter fungerer Moscato eller Tawny Port også godt.

4. Kan man servere dessertvin til ost?

Ja, især søde og forstærkede vine som Tawny Port, Madeira eller Sauternes passer fremragende til ost – særligt blåskimmel og hårde, lagrede oste.

5. Hvilken dessertvin er sødest?

Nogle af de sødeste dessertvine er Eiswein, Tokaj Essencia og Beerenauslese. Disse vine har meget høj restsukker og intens frugtighed.

6. Anbefalinger til god og billig dessertvin

Moscato d’Asti, Recioto della Valpolicella og Pineau des Charentes er prisvenlige dessertvine med god smag og karakter. Også tawny port og visse søde Riesling kan være gode køb.

7. Hvad er Eiswein / Ice Wine?

Eiswein er en sød dessertvin lavet af druer, der høstes og presses frosne. Det giver en intens og koncentreret vin med høj sødme og frisk syre. Produktionen kræver særlige klimaforhold.

8. Hvor meget dessertvin bør man servere pr. person?

En typisk servering er 5–7 cl pr. person. Dessertvin er intens i både smag og alkohol, så små mængder er passende – især hvis den serveres til flere desserter eller ost.