
Cava
Prisinterval
0,00 DKK - 0,00 DKK
Producenter
Ingen produkter fundet.
Cava er en Mousserende Vin fra det nordøstlige Spanien, nærmere bestemt Penedés i Catalonien. Dog produceres der også cava i Aragón, nemlig i Ebro dalen. Cava produceres med samme metode som Champagne, og kvaliteten er helt i top. Dog betaler man ikke Champagne-priser, og det gør Cava til et rigtig godt køb!
En spansk vinmager, Josep Raventós, drog i 1860’erne til Frankrig for at sælge sin bordvin. I Champagne blev han stærkt inspireret af de boblende vine, og besluttede sig for at prøve kræfter med at lave Spansk “Champagne”.
Uheldigvis blev de spanske vinmarker, ligesom mange andre europæiske områder, ødelagt af vinlusen Phyloxera. Derefter besluttede Josep og andre vinmagere at plante hvide druer, i stedet for de vanlige røde. Af disse druer blev den første spanske mousserende vin, på den traditionelle metode, kreeret.
De mest almindelige Cava-druer er Macabeo, Parrelada og Xarel-lo. Men der laves også vin på Chardonnay og andre druer. Cava kan også laves som Rosé, hvor druerne Garnacha, Pinot Noir og Trepat ofte bruges.
Cava laves på den traditionelle metode. Denne metode benyttes også i Champagne og til Crémant. Her tilsættes et blend af de forskellige druer til flasken, hvori der også kommer en smule sukker og gær i.
Herefter dannes der Co2 i flasken, når gæret æder sukkeret. Co2’en kan ikke undslippe flasken og optages i vinen som bobler. Alt efter vinens stil, ligger den med de døde gærrester i min. 9 måneder.
De forskellige Cava-stilarter:
Når gærresterne er ude af flasken, tilsættes (medmindre det er en HELT tør Cava) en passende mængde sukkerlage, kaldet dosage.
Cava laves også i forskellige sødmegrader:
Cava er en populær type mousserende vin, der ofte bruges som en elegant velkomstvin. Men den er meget mere end det. Ligesom Champagne, går den virkelig godt til rigtig meget mad.
Når Cava hedder Brut, Brut Nature eller endda Extra Brut er Cavaen defineret som tør
En tør Cava er især velegnet til det salte køkken. Tænk på spansk tapas, både med fisk og kød. Her går de tørre Cavaer rigtig godt, prøv også med en tør Rosé Cava.
De lidt sødere cavaer er velegnet til alle slags desserter, men især dem med frugter og fløde involveret. Det kunne være Crema Catalana, Pavlova med bær, eller en god is.
Det kan være lidt besværligt at kende forskel på om Cavaen er sød eller tør. Frygt ej, her får du en nem guide til at kende forskel.
Når man laver Cava, tilsætter man til allersidst en afmålt mængde sukker. Dette kaldes dosage. Sukkeret er iblandet vin. Dosagen bestemmer hvilken sødmegrad vinen får.
Semi Seco er en sødlig type Cava og er tilsat mellem 32-50 gr. restsukker pr. liter. Derfor er det den ideelle partner til desserter eller som en dessert i sig selv.
Cava Brut en den brede kategori, når det kommer til tør Cava. Man er altid garanteret et tør Cava, som er en god velkomstdrik, eller passer godt til fisk, skaldyr og tapas.
Prosecco og Cava er ikke det samme, langt fra. Prosecco har sin oprindelse i det nordøstlige Italien, hvor Cava primært laves i Penedés i Catalonien.
De to vine fremstiller heller ikke på samme metode. Prosecco er lavet på den kost-effektive tank-metode, hvor Cava er lavet på den tidskrævende og dyre traditionelle metode. Cava lagrer altid med gærresterne i flasken i min. 9 måneder. Dette øger kompleksiteten i den færdige vin.
Når du har åbnet en Cava, kan du gemme den i køleskabet i et par dage. Har du ikke en champagnestopper, så kan du bruge en kapsel eller noget sølvpapir til at dække toppen. Derved holder boblerne sig friske i længere tid. Det vigtigste er dog, at få vinen hurtigt i køleskabet.
Er din Cava ikke åben, kan den som udgangspunkt sagtens holde sig i 3-4 år. Afhængigt af opbevaringstemperaturen. Er temperaturen stabil og forholdsvis lav, og undgår du sollys, kan det forlænge flaskens levetid.
Har du en stor Gran Reserva Cava, kan vinen udvikle sig flot på flaske, i op til 8-10 år.
Elsker du bobler og andre mousserende vine, lige fra søde til de knastørre? Så kan Cava dække alle dine behov. Cava står altid for kvalitet til pengene, og en god flaske behøver ikke at sprænge banken.
Du kan også være heldig, at finde et godt tilbud på Cava her hos Dinvinhandel.dk - og derved spare store penge på Cava. Vi har et stort udvalg af Cava fra kvalitetshuse og alle vine i sortimentet er prøvesmagt af fagfolk og sommelierer.
Cava findes i mange stilarter – fra knastør til sød. De tørre udgaver, som Brut og Brut Nature, har en frisk og ren smag med noter af citrus, æble og brød. De sødere udgaver har mere frugt og blødhed, og passer godt til dessert.
De mest almindelige druer til Cava er Macabeo, Xarel·lo og Parellada. Chardonnay og Pinot Noir bruges også i nogle udgaver, og rosé Cava fremstilles ofte med Garnacha eller Trepat.
Cava bør serveres afkølet ved 6–8°C. Brug et tulipanformet glas eller champagneglas for at fremhæve både bobler og aromaer.
Disse betegnelser angiver, hvor tør vinen er. Brut Nature er den tørreste og indeholder intet tilsat sukker. Extra Brut har en meget lav mængde sukker, mens Brut er tør, men kan indeholde op til 12 gram sukker pr. liter. Jo mindre sukker, desto mere frisk og mineralsk vil vinen typisk fremstå.
En tør Cava Brut er ideel som velkomstdrink og til tapas. Til en mimosa eller Aperol Spritz anbefales en frugtig og let Cava – gerne Brut eller Semi Seco alt efter smag.
Ja, Cava kan blive for gammel. En almindelig Cava bør drikkes inden for 2–3 år, mens en Gran Reserva kan holde sig længere. Smagen aftager med tiden, især i billigere varianter.
Uåbnet kan en almindelig Cava holde sig i 3–4 år, hvis den opbevares mørkt og køligt. En Gran Reserva Cava kan udvikle sig i op til 8–10 år. Når flasken er åbnet, bør den drikkes inden for 1–3 dage og opbevares i køleskabet med lukket prop.
Ja, forskellen ligger primært i druesammensætningen og farven. Cava Rosé laves med blå druer som Garnacha, Trepat og Pinot Noir, der giver en smuk rosa farve og frugtigere noter som jordbær og hindbær. Almindelig (hvid) Cava har typisk mere citrus, æble og brødskorpe i smagen.