Nobel Sangiovese, fra historiske marker
Vino Nobile di Montepulciano, er sangiovesebaseret vin fra markerne omkring middelalderbyen Montepulciano. Trerose villaen, der stammer tilbage fra 1500-tallet, er omringet af 5 marker. De 5 marker er næsten udelukkende plantet med sangiovese klonen prugnolo.
Trerose, med løvehovedet som kendetegn, laver Vino Nobile af meget høj kvalitet. Vinene er en smule blødere end de tætte naboer fra Chianti og Brunello, og har i de senere år oplevet en renaissance.
Winemakeren fra Bertani, Andrea, er involveret i dette projekt også. Det betyder selvfølgelig at den elegante Bertani-stil går igen, selvom vi er længere syd på.