Bjergvin fra Argentinsk tophus
New World Winery of the Year 2022, 100 Parker point - 3 år i streg, utallige andre 90+ anmeldelser, 3 gange World's Best Vinyard - en pris de i øvrigt ikke kan vinde mere, fordi de er kommet i "Hall of Fame".
Zuccardi familien laver kort sagt velpræmieret vin, på verdens bedste vingård. Zuccardi familien har base i Mendoza, Argentina. Nærmere bestemt Valle de Uco, syd for storbyen Mendoza.
Her har familien bygget et topmoderne hovedkontor, vineri og restaurant. Bygningen går nærmest i ét med det unikke landskab, ved foden af Andesbjergene.
Den lange bjergkæde, der bl.a. fungerer som landegrænse mellem Chile og Argentina, er altafgørende for Zuccardis tilgang til vinen. Deres marker ligger allesammen i højderne, og er fordelt rundt om i mange små landsbyer der omkranser bjergene.
Andesbjergene skaber et unikt klima og "terroir". Bjergene giver læ, og her falder meget lidt vand. Derudover er der utroligt mange solskinstimer, som modner druerne flot.
Jordbunden er også nøje analyseret, og der findes mange forskellige typer jordbund. De mange typer jordbund giver også vidt forskellige udtryk, selvom druen er den samme.
Zuccardi er stolte af at være argentinere, og hylder de "lokale" druer. Malbec og Torrontés er klassiske argentinske druer, som Zuccardi dyrker i stor stil. Også internationale druesorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Semillon har findet vej til Zuccardis højtliggende marker.
Et argentinsk familieforetagende
Zuccardi-historien starter i starten af 1960'erne, hvor Alberto "Tito" Zuccardi, udvikler sit eget kunstvandingssystem. Et system, der selvfølgelig skulle testes i praksis. Derfor plantede han en mindre vinmark, og vandingssystemet var en success. Men Tito blev grebet af vindyrkningen.
Efter 10 år havde vinfeberen smittet Titos søn, José Alberto Zuccardi, der tog vinhuset Zuccardi til næste niveau. José begyndte at plante vinmarker på unikke beliggenheder nær bjergene. Han plantede også druer til Zuccardis første topvin, Zuccardi Zeta. Vinen kom første gang på hylderne i 2002, hvor den var et blend af Malbec og Tempranillo. Et visionært blend, der satte en streg under Zuccardi familiens innovative sjæl.
I dag hedder Zuccardi Zeta blot José, og er en topvin på ren Malbec fra kalkrige marker.
En ny generation
Manden bag vinen i dag, er Josés søn, Sebastian. Sebastian er en stjerne af en winemaker. Han har ligesom vinhuset, vundet adskillige individuelle priser.
Han har fortsat familiens innovative facon. I dag forsøger familien at lave vin der udtrykker sit terroir bedst muligt, og ikke at lave den bedste vin muligt.
Et fokus der tydeligvis giver pote, hvis du spørger anmelderne.
Sebastian har pioneret brugen af store cementfade til lagring af vinen. Der bruges ikke så meget egetræ, og når der gør, er det utoasted. Derved maskeres smagen af druen aldrig.
Derfor har alle Zuccardis vine et fremtrædene element af friskhed, som klæder dem meget flot.
Zuccardi ejer i dag over 1000 hektar vinmarker, hvoraf de 35% er økologiske. Mange af Zuccardis vine er gæret med naturlig og lokale gærstammer, hvilket gør dem helt unikke.
3 generationer af Zuccardi har altså ført vinhuset helt op i verdenseliten. Sebastian stopper ikke foreløbigt, og har hele tiden gang i nye projekter, nye vine og nye innovative arbejdsgange.