Klein Constantia Sauvignon Blanc
Constantia · Sydafrika- 92 Point Robert Parker
- 91 Point DinVinguide
- 92 Point (2023) James Suckling
- 93 Point (2023) Tim Atkin
- 92 Point (2023) Decanter
Terroir-tro Sauvignon Blanc
Det traditionsrige Sydafrikanske vinhus, Klein Constantia, laver en seriøs konkurrent til de friske og grønne modparter i Sancerre og ikke mindst de tropiske hyldeblomstbomber fra New Zealand. Druerne kommer fra kystnære marker, hvor de høstes fra 42 plots over 6 uger. En vin der lægges utroligt mange kræfter i at lave - og det kan smages!
Den nye 2024 årgang storroses som forgængeren og følgende ord knyttes til den af Robert Parker: "The Klein Constantia 2024 Constantia Sauvignon Blanc is extremely linear and sharply etched, built from 42 vineyard blocks spanning decomposed granite and reddish Table Mountain sandstone. Harvest stretches across a six-week window from February into March on east-facing slopes around 200 meters elevation. The wine delivers focused mineral intensity with added mid-palate texture, supported by 5% oak to avoid overwhelming the more phenolic granite parcels. The diverse geology and maritime winds of the Western Cape give the wine its hallmark tension and layered freshness."
DinVinguide giver 91 og skriver om 2024: "Stikkelsbær og let urtet næse. Flot rank og stringent i udtrykket med en flot kølig frugt og syre. Flot balanceret og en flot sauvignon blanc i den mere europæiske stil. GODT KØB"
Robert Parker om 2023 som tildeles 92 Point: "The Klein Constantia 2023 Constantia Sauvignon Blanc is extremely linear and sharp with a mineral quality the persists throughout.... If you enjoy Sauvignon Blanc, as I do, I enthusiastically direct your attention here."
- Verdensklasse Sauvignon Blanc
- Prøv den, hvis du elsker New Zealandsk Sauvignon Blanc
- Drik den gerne til skaldyr eller fisk (smager også godt på terrassen)
Når du smager vinen skal du lægge mærke til
Denne vin ligger smagsmæssigt et sted mellem Sancerre og Marlborough områderne, men er stadig helt sin egen. Det anderkender anmelderne også med rigtig fine karakterer, år efter år.
Når du nyder denne vin, skal du især bide mærke i vinens struktur og balance. Alkoholen er forholdsvis høj, men vinen er knastør og meget balanceret. Denne Sauvignon Blanc er et kerneeksempel på en vin hvor pyrazinerne træder frem. Pyraziner er et aromastof der giver grønne smage og dufte, som fx græs, asparges og især grøn peberfrugt. Se om du fanger nogle af disse smage!
Det siger vinhandleren
Vinens syredrevne natur, udtrykkes helt uimodståeligt i denne vin. Syren understøttes af masser af friske grønne smagsnoter, citrus og en vis mineralitet, der gør vinen ideel til fisk og skaldyr.- Henrik, Dinvinhandel.dk & Fredericia Vinhandel
Vi mangler din anmeldelse
Vi bruger dit navn og anmeldelse til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at vi har mulighed for at komme i kontakt med dig. Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.
Dessertsvins-legenderne fra Sydafrika
Legendariske Klein Constantia, er beliggende i det Sydafrikanske kystområde Constantia. Her køler havbrisen vinstokkene, og gør klimaet køligere end mange andre steder i Sydafrika. Constantia som vinområde, erklæres af Simon Van der Stel i 1685.
Efter hans død inddeles området i tre, og det der i dag kaldes Klein Constantia, er et af dem. Colijn familien overtager Klein, og køber senere Groot Constantia. Det er her, den legendariske søde Constantia vin fremstilles de næste mange år.
Vinen bliver verdensberømt. Den nævnes i store forfatteres, såsom Dickens og Austen, værker. Drikkes af franske konger, Napoleon, amerikanske founding fathers og Frederik af Preussen. I årene 1777-1870 har vinen sin storhedstid.
I 1880 stopper alt vinproduktion i Klein Constantia. Dette skyldtes både sygdomme i vinmarken og mangel på arbejdskraft.
I 1980 genopstår Klein Constantia, men hollænderen Duggie Jooste ved roret. Hans mission, er at genopbygge Klein Constantia markerne og huset, til sin tidligere storhed. I 1986 udkommer den første årgang af Klein Constantia Sweet Wine i over 100 år.
Siden da, er huset igen overtaget af to ambitiøse forretningsmænd fra USA og England. Huset er siden da, kun blevet stærkere. Nu produceres der også verdensklasse Sauvignon Blanc og rødvin. Der købes ikke flere marker til ejendommen. Der dyrkes stadig udelukkende druer på de oprindelige Klein Constantia marker.
Du finder ikke meget mere historisk vin, end hos Klein Constantia.
Facts
- Årgang 2024
- Vintype Hvidvin
- Land Sydafrika
- Område Constantia
- Drue Sauvignon blanc
- Producenter Klein Constantia
- Alkoholprocent 13,50%
- Indhold 75 cl.
- Bæredygtighed Bæredygtig
Læs mere om druerne her
Ingrediensliste og næringsdeklaration:
- Læs her