Tegernseerhof Dürnstein Riesling Federspiel
Wachau · Østrig- 91 Point Falstaff
Rieslingudgaven af den populære vin fra Tegernseerhof
Her får du en Riesling, der rammer balancen mellem frisk frugt og den klassiske mineralske kant fra Wachau helt perfekt. Det er en vin med masser af energi, som bare skriger på et glas til på terrassen eller til en god omgang mad. Vi sælger også dens mere kendte udgave, hvor det er Grüner Veltliner der er hoveddruen.
- Knivskarp syre der renser munden og giver lyst til mere
- Klassisk Federspiel kvalitet med fokus på friskhed og let drikkelighed
- Dyrket på de stejle terrasser omkring Dürnstein i hjertet af Wachau
Det skal du smage efter
Du bliver mødt af en duft af grønne æbler, hvid fersken og en lille smule citrus, der virkelig springer op af glasset. I munden er den helt tør, men frugten er så intens, at det aldrig føles surt. Der er en fed stenet mineralitet, som man ofte finder i vinene fra Dürnstein, og eftersmagen bliver hængende med en frisk hilsen fra lime og lidt våde sten. Den er helt genial til alt godt fra havet, især pandestegt fisk eller en klassisk østrigsk schnitzel med masser af citron
Det siger vinhandleren
Tegernseerhof er en af de gamle kendinge i Wachau, og de ved virkelig, hvad de laver med Riesling. Betegnelsen Federspiel betyder egentlig bare, at vi er i mellemvægt-klassen. Det er vine, der hverken er for lette eller for tunge, men som har fokus på den rene druekarakter uden for meget alkohol. Dürnstein-området er kendt for at give vinene lidt ekstra power og kant sammenlignet med nabobyerne, og det kan man tydeligt mærke her. Det er seriøst håndværk, som smager langt dyrere, end prisskiltet antyder.- Kristian, Hos Walter Ebeltoft & Dinvinhandel.dk
Vi mangler din anmeldelse
Vi bruger dit navn og anmeldelse til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at vi har mulighed for at komme i kontakt med dig. Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.
Frisk og grøn vin fra Wachau
Tegernseerhof er et traditionsrigt østrigsk vinhus, der er drevet af den lille Mittelbach familie, med Martin i spidsen. Det er 5. generation som varetager vinproduktionen i Tegernseerhofs kældre og marker. I 1002 gav en tysk kejser jord, der i dag er vinmarker, væk til det bayerske kloster Tegernsee.
27 hektar er hvad Mittelbach familien har at gøre med. Til gengæld er markerne nogle af de bedste i Østrig. Lige omkring byen Dürnstein, i vinområdet Wachau, hører Tegernseerhof til. De laver knivskarpe vine på topmarker såsom Loibenberg, Kaiserberg og Steinertal. Markerne er passet og plejet til perfektion, og jordbunden er dækket af grønne planter, hvilket skaber en høj biodiversitet.
Tegernseerhofs vine er primært lavet på den infødte østrigske drue Grüner veltliner, de laver dog også vin på Riesling og blå druer som Zweigelt.