Tilbud
Gratis Fragt

Vinhandlerens Sentinels Vertikal

Douro  ·  Portugal

Unik vertikal af Taylor's Sentinels [Begrænset Antal]



Læs mere om produktet
På lager
Storkøb
Pr. stk. v/1 stk. (75 cl.) 1.497,00 DKK
1.199,00 DKK

Unik vertikal af Taylor's Sentinels [Begrænset Antal]

Her får du en unik mulighed for at smage Taylor's Sentinels serie i en vertikal sammensætning af årgangene 2022, 2023 og 2024. Det er en sjælden chance for at opleve, hvordan vejret i Douro-dalen sætter sit helt eget præg på vinen fra år til år. Vi har et meget begrænset antal smagekasser tilgængeligt. 

I kassen får du 1 fl.:
Taylor's Sentinels Vintage Port 2022
Taylor's Sentinels Vintage Port 2023
Taylor's Sentinels Vintage Port 2024 

  • Tre forskellige årgange af samme vin giver en fantastisk sammenligning
  • Klassisk Taylor-kraft kombineret med moderne friskhed
  • Perfekt til en smageaften med vennerne eller til kælderen

Det skal du smage efter

Når du åbner disse flasker, skal du lægge mærke til den tætte, lilla farve og den intense duft af mørke bær som brombær og solbær. Selvom de er unge, har de en flot struktur med faste tanniner og en levende syre, der holder frugten i skak. Du vil mærke forskellen på den varme og koncentrerede 2022-årgang over mod de måske mere aromatiske og sprøde noter i de nyere år. Det er portvin, der skriger på en god intens chokoladedessert eller en kraftig blåskimmelost, men de kan også sagtens bære en god peberbøf, hvis du er lidt modig.

 

Det siger vinhandleren

Sentinels er Taylor's hyldest til de sten-poster, der markerer grænserne på de historiske vinmarker i Douro. Det smarte ved den her kasse er, at du får lov til at lege vinnørd for en aften. Ved at smage 2022, 2023 og 2024 ved siden af hinanden, forstår man for alvor, hvorfor vi altid snakker så meget om årgangen i Portugal. Taylor's er kendt for deres præcision, og her ser man tydeligt, hvordan de bevarer husstilen, selvom naturen har givet dem forskellige kort at spille med. Det er lærerigt, men først og fremmest smager det bare hamrende godt.
Sentinels er Taylor's hyldest til de sten-poster, der markerer grænserne på de historiske vinmarker i Douro. Det smarte ved den her kasse er, at du får lov til at lege vinnørd for en aften. Ved at smage 2022, 2023 og 2024 ved siden af hinanden, forstår man for alvor, hvorfor vi altid snakker så meget om årgangen i Portugal. Taylor's er kendt for deres præcision, og her ser man tydeligt, hvordan de bevarer husstilen, selvom naturen har givet dem forskellige kort at spille med. Det er lærerigt, men først og fremmest smager det bare hamrende godt.
- Louis, Din online vinhandler
Det siger I

Vi mangler din anmeldelse

Vi bruger dit navn og anmeldelse til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at vi har mulighed for at komme i kontakt med dig. Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.

Mere om producenten

Verdens bedste portvin

Historien om portvinshuset Taylor, Fladgate & Yeatman, nu kendt som Taylor’s, starter i 1692. Det vi i dag kender som Taylor’s, startede i England med en vis Job Bearsley, der drog mod Portugal for at hente vin hjem til sin kro. Dengang var der dog tale om almindelig bordvin, lavet på druer fra det nordvestlige Portugal. I 1720’erne var Job Bearsley en af de første englændere der drog ind i landet, for at udforske handelsmulighederne i den varme Dourodal. Bearsleys søn, Bartholomew, blev i 1744 den første brite til at købe en vingård i Douro. En gård, der stadig er i Taylor’s besiddelse.

Bearsleyfamilien overdrog ejerskabet til en amerikaner, ved navn Joseph Camo. Dette var under Napoleonskrigene, hvor Frankrig var godt på vej mod at invadere Spanien. Derfor ville de engelske virksomhedsejere, gerne af med deres forretninger på den iberiske halvø. Da Napoleon tog både Madrid, og senere nåede til Oporto, strandede en stor last portvin. Det lykkedes de franske tropper at nappe noget af portvinen, men de store fade var for uhandy og besværlige at have med at gøre. Derfor kunne skibene, med den udsøgte last, ligge forholdsvis uforstyrret, men ikke sejle.

Året efter befriede den engelske hær Oporto, og skibet kunne sejle mod England. I de efterfølgende år, var Camo den eneste der turde sejle til England med portvin og cementerede sig som en kløgtig forretningsmand. Han forlod dog firmaet, da han ville prøve kræfter med nye forretningsområder.

Her træder den britiske Joseph Taylor til som bestyrer af firmaet. Taylor der senere hen ville lægge navn til firmaet, blev partner men ejede ikke det hele. Det kom han dog til, og i 1824 fik han muligheden for at købe hele firmaet. Som derefter blev kendt som Joseph Taylor Port & Brandy Merchants. Desværre døde Taylor få år efter, men nåede at udpege John Fladgate og Morgan Yeatman til at overtage firmaet.

I 1838 fik firmaet sit nuværende navn, Taylor Fladgate & Yeatman. Fladgate og Yeatman drev firmaet sammen. Desværre var der i 1889 ingen mandlige arvinger tilbage i Fladgate familien, og firmaet blev drevet videre af Yeatman familien. En af John Fladgates døtre giftede sig ind i Guimarens familien, der ejede Fonseca. I dag er Taylor’s winemaker, David Guimarens, som selvfølgelig er en slægtning til denne gren af familien. Yeatman familien udbygger Taylor’s forretning, med køb af Vargellas marken og opfindelsen af den første tørre hvide portvin, Chip Dry.

Tiden efter 2. verdenskrig var hård for portvinsindustrien, som aldrig kom sig helt. I 1970’erne fik Taylor’s dog vind i sejlene, med lanceringen af 10-, 20-, 30- og 40-års tawny. Innovation ligger naturligt til Taylor’s og i 1970 opfandt de den populære LBV portvin. I 1974 køber Taylor’s endnu en vingård, Quinta de Terra Feita. I 1997 køber de deres nyeste vingård, som hedder Quinta do Junco.

Vigtigst af alt, er Taylor’s stadig uafhængige, og kan træffe de rette beslutninger i marken, i kælderen og i forretningen. Dette vil sikre

Taylor’s husstil

Taylor’s har siden sidste århundrede stået for kvalitet og elegance.  Deres vine er kendt for at kunne lagre i mange, mange år. Vi anbefaler at gemme deres vintage port i min. 15 år. Taylor’s Vintage 1992 blev præmieret med 100 point, af den berømte vinanmelder, Robert Parker.  

Taylor’s laver enkeltmarks vintage port på Quinta de Vargellas, men kun i de år som ikke udnævnes til at være et vintage år. I erklærede vintage år, laver Taylor’s vin på alle deres markers druer. Taylor’s er især kendt for deres høje kvalitet på vintage portvine, men også deres mange gamle fade fuld af tawny. En vin som de jævnligt tapper i specialudgaver. Eksempelvis tappede de en Very Very Old Tawny Port, i anledning af Dronning Elizabeth IIs platinjubilæum.

Facts


Læs mere om druerne her

Andre har også købt
Vinhandlerens Sentinels Vertikal
Vinhandlerens Sentinels Vertikal 1.199,00 DKK
På lager
Din indkøbskurv er tom
Sundhedsstyrelsen
Indkøbskurv
Shop videre
Gå til kassen