Kendall-Jackson Estates Collection Hawkeye Mountain Cabernet Sauvignon
Napa Valley · USA- 94 Point DinVinGuide
Cabernet fra Alexander Valley
Bjerg-Cabernet fra det nordlige Alexander Valley.
- Mineralsk og elegant Cabernet
- Dyrket i vulkansk jord
- 20 måneder på fransk eg
Det skal du smage efter
En vin der udtrykker sit barske terroir. Druerne bliver udsat for tåge, stillehavsvinde samt store temperaturforandringer. Dette giver en vis nerve i vinen. Farven er mørk, men næsen byder på knuste våde sten, cassis, røde kirsebær og umami. Vinen er utrolig kompleks, og kræver at du lukker øjnene når du dufter og smager første gang. Så er du nemlig sikker på, at du får det hele med.
Det siger vinhandleren
En superflot, og lidt atypisk, amerikansk Cabernet Sauvignon. Denne vin er dyrket på stejle skråninger, der rager op over dalbunden, i Alexander Valley. Vinens struktur og smag, gør at den kan kan ligge på langs i 5-10 år, med stor fordel. Hvis du drikker vinen nu, bør du dekantere den i et par timer. Servér gerne til rosastegt oksekød.- Louis - Din online vinhandler
Vi mangler din anmeldelse
Den amerikanske drøm(mevin)
Californiske Kendall-Jackson har altid været familieejet, lige siden 1974. Jess Jackson købte her 80 hektar frugtplantage lige nord for Napa Valley, som han omlagde til vinmarker plantet med Chardonnay. Vinhuset Kendall-Jackson blev officielt et navn i vinverdenen i 1982.
Året efter blev den første kasse Vintners Reserve Chardonnay solgt i New York, og vandt derudover også en Platin pris for amerikansk Chardonnay. Dette gav startskuddet til Kendall-Jackson som brand.
I 1983 blev vinen tilmed omtalt som ”Nancy’s wine” i en stor avis. Den omtalte Nancy, var selvfølgelig den daværende præsident Ronald Reagans kone. Vintners Reserve var eftersigende hendes favorit.
Jess Jackson var en pioner i den californiske vinbranche, og lægger ikke skjul på Kendall-Jacksons glimrende forretningsøje som, den dag i dag, stadig er en stor del af virksomheden. Jess købte i 1991 sit eget bødkerværksted i Frankrig, for at sikre kvaliteten af de franske fade i vinfremstillingen. I dag er det også stadig filosofien at opkøbe land og vinmarker. I dag opkøbes vinhuse rundt om i verden.
Siden 1992 har Vintners Reserve Chardonnay været den mest solgte Chardonnay i USA. Kendall-Jackson har hele tiden markedet i tankerne når der laves vin. Der udvikles løbende nye vine og eksisterende vine videreudvikles.
I Kendall-Jackons sortiment finder du alt fra enkeltmarks nørdevin til prisvenlige kvalitetsvine.
I nyere tid er Kendall-Jackson gået all-in på bæredygtighed. De elsker den land de ejer, og derfor skal den behandles godt. De går meget op i at spare på vand, solenergi, genanvendelighed, naturbevaring og sågar også at sætte en ære i at behandle sine medarbejdere ordentligt.
I dag er Jess Jacksons børn og børnebørn, der sætter retningen for det legendariske vinhus.
Facts
- Årgang 2019
- Vintype Rødvin
- Land USA
- Område Napa Valley
- Drue Cabernet Sauvignon
- Producenter Kendall-Jackson
- Alkoholprocent 14,50%
- Indhold 75 cl.
Læs mere om druerne her